Jesper Trier Gissel Foredrag om Klassisk Litteratur

Mann begyndte værket efter at have besøgt sin kone på et sanatorium i de schweiziske alper. Han var fascineret af det sært tiltrækkende ved stedets nøje skemalagte og langsomme hverdag, og han begyndte ‘Trolddomsbjerget’ som en humoristisk novelle om folk, der valgte sanatoriet over det aktive og praktiske liv i ‘lavlandet’. Flere år, ca 1000 sider og en verdenskrig senere har bogen forvandlet sig til en dybdegående diskussion af Europas steming og tilstand i årene op til Første Verdenskrig. Og med tråde til især Nietzsche prøver Mann at afdække, hvorfor så mange mennesker decideret glædede sig til krigen og festede, da den brød ud? Hvordan kan vi forklare den underlige og skræmmende stemning, der greb en civilisation, der så sig selv som særlig udviklet og human? Og med det i mente, er det så muligt at bruge Manns diskussion til at forstå vores samtid? Hvordan kan det ske, at et land, der næsten religiøst kalder sig ‘Land of the Free’, ender med at vælge en mand, der ansporede en forsøg på voldeligt at omstøde et demokratisk valg, og som åbenlyst har ført valgkamp på at ville begrænse sine modstanderes magt og muligheder for at ytre sig?

De fleste forbinder Frankenstein med platte monsterfilm og fjollede kostumer. Men når bogen stadig bliver hyldet som en af verdenslitteraturens største værker, handler det om meget mere om blod og rædsel. Den bliver til i en voldsom brydningstid med revolution i Frankrig, fanatisk videnskabelig optimisme og filosofiske sammenstød, som trækker tråde helt op til i dag. Og med forældre, som begge var dybt politisk og filosofisk aktive, blev en meget ung Mary Shelly på godt og ondt en uventet skaber af en af periodens største litterære bedrifter.

Kurt Vonnegut overlever selv bombningen af Dresden, hvor han sidder som krigsfange i 1945. Han går efterfølgende med tanken om at skrive om sine oplevelser, men det er først da Vietnamkrigen bryder ud, at han bearbejder sine oplevelser i sit postmoderne mesterværk Slaughterhouse 5, som tager et tiltrængt Foucaultsk blik på historieskrivning og den moderne verdens illusion om frihed.

William Faulkner er grundlæggende særdeles utilgængelig for den almindelige læser, og hans mesterværk As I Lay Dying er ingen undtagelse. Men bogen er på en gang sær, genial, og fuld af bekymring over vores moderne verdens tab af moralsk autoritet i kølvandet på bl.a. Nietzsche.

I 1890erne rejser Joseph Conrad op af Congofloden som flodbådskaptajn og vender hjem med posttraumatisk stress efter at have bevidnet Kong Leopolds grusomme regime. Flere år senere skriver han den dystre og vigtige Heart of Darkness, der stiller skarpt på den kapitalistiske kolonisering af bl.a. Afrika, og retter en skarp kritik af vestens selvbillede og moralblinde jagt på rigdom.

Dostoyevskij var en af verdens største og sværeste forfattere, hvis liv og virke i sig selv er nærmest legendarisk. Foredraget kommer rundt om hans liv, tanker og største værker og giver en grundig præsentation af hans berømte novelle Kældermenneske, som han skriver i dyb bekymring over en verden, der i stigende grad søger et rationelt utopia uden kristendom.

Franz Kafka er kendt for at tage Marx et skridt videre og stille skarpt på den moderne verdens systemer, som vokser os over hovedet, og som er næsten umulige at standse igen. Men han arbejdede også med tanker om barmhjertighedens vilkår i en hastigt foranderlig moderne verden, hvilket f.eks. ses i hans berømte novelle Forvandlingen.

Med en baggrund som sømand og hvalfanger skriver Herman Melville i 1800-tallet sit mastodontiske mesterværk, som på en gang spejler, begrunder og udstikker retning for USA og mennesket. Vi skal på dybt vand i sindet og verden rundt med en af verdens mest berømte og berygtede bøger.

Shakespeare er blevet kaldt verdens største poet, hvilket på den ene side virker lidt bombastisk og på den andet side kan være svært at afvise. I foredraget tager vi fat i hans liv, tid, virke og skuespil med særligt fokus på hans værkers status som klassikere.

Tolkiens univers virker på nogen fjollet, mens andre elsker det i en grad, så de næsten holder det helligt. Men det er de færreste som har gravet dybt i Tolkiens grundlæggende tanker og bekymringer om den vestlige verdens udviklingsiver, der i høj grad er motiveret af hans egen deltagelse i 1. Verdenskrig.